Smag på fjorden
I onsdags afsluttede vores første hold Marin med Amtet elever et begivenhedsrigt år med mange marine aktiviteter som dykkerkursus, overvågning af marint affald og aktiviteter på Roskilde Oplevelseshavn.
Afslutningen foregik netop i samarbejde med Roskilde Oplevelseshavn. Marin med Amtet blev guidet af en naturvejleder, som instruerede i at indsamle spiselige urter i området nær Kællingehaven. Det blev til flere portioner pesto og der blev serveret til friskrøget makrel under solen ved Oplevelseshavnens platform.
Marin Med Amtet fortsætter aktiviteterne i det kommende skoleår, og til august er det igen muligt at ansøge om at være med. Mere info kommer senere.
Marin med Amtet lærerne Rune og Gorm takker for en mindeværdig 1. sæson.